Link

Nøj! Et Content Marketing Visdomstræ, der giver dig det store overblik!

Der er en jungle derude. Få overblikket og find vej.

Der er en jungle derude. Få overblikket og find vej.

Wow! Her finder du rigtig mange gode råd om Content Marketing og sociale medie strategier, herunder super fede infographic’s – både seriøse og sjove. Blandt andet dette her, der viser hvordan du booster din forretning! Bag det hele står det digitale bureau Dendrite Park. Respekt!

Lidt don har man vel lov at være…

Det ok at sigte højt. Så  det gør jeg så :)

Det ok at sigte højt. Så det gør jeg så 🙂

Det handler om Twitter og er faktisk et (i sociale medie sammenhænge) ældgammelt indlæg, som jeg skrev på dontt.dk* for omtrent 16 måneder siden (to graviditeter!). Men i min verden holder det endnu, så det vil jeg meget gerne dele med dig, her på min egen blog. God fornøjelse.

Undertegnede med bureauhunden Britta

Undertegnede med bureauhunden Britta

Fotos: Getty Images og enteneller

Dagens dont(t)? Ja et af de mange tilbagevendende daglige gøremål, er bestemt at følge lidt med i strømmen på de sociale medier. Her er det især Twitter, der har min store opmærksomhed – og der giver jeg gerne mit besyv med som @entenellerdk, hvor og når det giver mening. Twitter kontoen startede i øvrigt ud som et rendyrket virksomhedstiltag. Bureauets kompetencer skulle promotes – ikke mindst fordi vi på samme tid også kunne sende et klart signal til de eksisterende kunder om, at vi skam også var helt med på det der sociale beat-halløj. Vores avatar (profilbillede) var fra starten bureauets logo og profilen beskrev bureauet – enteneller a/s – kort og koncist. Deraf også kontonavnet @entenellerdk.

Bureauets Twitter konto var en realitet i 2010, nærmere bestemt den 10. marts og helt nøjagtigt for 947 dage siden. (Nej, firstmover var vi vist ikke helt). Den geniale og enkle plan var dog klar fra starten. Vi ville som udgangspunkt følge personer, der nidkært fulgte vores konkurrenter. Dem der gjorde det, måtte jo have en interesse i fx design og kommunikation – ja, måske endda være potentielle kunder til butikken. ”Konkurrenter” er måske så meget sagt, da vi udelukkende gik på ”følger-jagt” blandt de aller største/ypperste aktører i vores branche, dem på de blærede adresser i København. Flere fulgte os dog retur og så var vi i gang bag Valby bakke, i det små i hvert fald. Vi – eller rettere jeg, som twitter på bureauets vegne – begyndte at tweete på en meget faglig og seriøs vis. Og bureauet følte sig nærmest som Twitter ekspert. Som et gadekryds mellem et designbureau og reklamebureau, der også gerne vil være et webbureau, havde vi da også rigtigt meget på hjertet og ligeså meget at pippe om. Målet var at skabe kendskab til enteneller a/s – det lille alsidige bureau med den store knowhow.

”Da jeg jo tegner virksomheden, hvorfor så ikke gøre det som Don Ø ville gøre det – bare i det små? Simpelthen lade min person og bureauet flyde sammen i ét?”

Lykkedes det? Nej bestemt ikke i hvert fald ikke sådan wow-jubii-agtigt. Efterfølgende gik det nemlig meget trægt med tilgangen af nye følgere – og derfor tog jeg hurtigt skeen i den anden hånd og vendte bureauets Twitter-strategi om på en tallerken. Da jeg jo tegner virksomheden, hvorfor så ikke gøre det som Don Ø ville gøre det – bare i det små? Simpelthen lade min person og bureauet flyde sammen i ét? Ligesom Don Ø dengang VAR Parken og til dels FCK = Personlig branding til gavn for den virksomhed man repræsenterer! Som sagt, så gjort. Jeg erstattede firmalogoet med mit eget portræt i profilen (rygende, så faktisk et temmelig politisk ukorrekt et af slagsen). Også profilteksten blev mere personliggjort, og jeg begyndte at tweete og interagere som mennesket Christian Løgstrup (ham med bureauet enteneller). Det gjorde den store forskel. For det første blev Twitter et sted, der var meget sjovere/givende for mig at være. Ligesom jeg kunne give mit besyv med i alle mulige andre sammenhænge end ”blot” de faglige. For det andet fik jeg (og dermed også vi) hurtigt flere følgere – og dermed også potentielle modtagere af de tweets der havde bureaumæssig karakter.

Som mennesket Christian Løgstrup, er jeg ikke bleg for at tweete med/om alt og alle. Også når det måske er lettere politisk ukorrekt eller kan gøre nogen småsure. Men jeg deler også gerne glædeligt ud af mit privatliv; mine børn, mit hus og min have samt (bureauhunden) Britta og min mad – er vist opfinder af hashtag som #retromad og (selvudnævnt) #sovsekongen. Som bureau tweeter jeg ikke så meget om trends og ”sådan bør du gøre” eller lignende. Jeg viser hellere vores begejstring når en ny kunde har set lyset og fundet vej til bureauet. Et stolt pip falder også af, når en ny case er slået op på vores website og når et nyhedsbrev har set dagens lys. Vi er heller ikke blege for at fremhæve andre bureauers arbejder, ligesom jeg hellere end gerne slår et billede op, når rødvinen er linet op til vores fredags(mini)bar – som bureau og fagfolk vil vi nemlig også gerne møde vores omverden i øjenhøjde, og dermed alt andet end som bedrevidende virksomhed eller ”eksperter”. Sidstnævnte er der faktisk rigtig mange af på Twitter.

”På samme tid har bureauet fået tilført forretning. Det gælder både hvad angår konkrete opgaver, men ligeså vigtigt også fået tilknyttet flere ambassadører; tweeps, der ikke er blege for at anbefale bureauet til andre”

Win-win! Resultatet af denne adfærdsændring på Twitter er faktisk, at jeg personligt med tiden (de snart 1.000 dage) har fået opbygget nogle rigtig gode og varme venskaber samt fået en lang række af ditto bekendtskaber – også IRL (In Real Life)! På samme tid har bureauet fået tilført forretning. Det gælder både hvad angår konkrete opgaver, men ligeså vigtigt også fået tilknyttet flere ambassadører; tweeps, der ikke er blege for at anbefale bureauet til andre. Og det ikke fordi de kender bureauet ud og ind, men først og fremmest fordi de kender mig som menneske, og stoler på mig som fagmand. Har du en virksomhed og vil du både menneskeligt og fagligt være en del af Twitter universet, håber jeg dette indlæg har givet dig inspiration til hvordan du med fordel kan kombinere begge dele. Er du freelancer, så kan det kun gå for hurtigt. Jeg møder mange på min Twitter-vej, der iført deres ”arbejdssko” på bedste vis formår at opbygge personlige relationer (og dermed også får følgeskab af potentielle kunder/ambassadører). Ingen nævnt, ingen glemt.

For at slutte hvor dette indlæg startede. Som udgangspunkt følger jeg sjældent virksomheder på Twitter. Heller ikke dem, der følger mig (og dermed også bureauet). Til gengæld giver jeg altid personer en chance. Hvis et menneske udviser interesse i en, er jo det mindste man kan gøre, høfligt at udvise interesse retur. Man har jo kun alt at vinde. Så hop trygt på vognen og følg mig (os) – det ku’ jo være, at vi to også har noget at give hinanden på vores videre færd.

Med Twitter hilsen

@entenellerdk aka Christian Løgstrup

Twitter-kontoen lige nu : Tweets: 28.311 – Følger 812  – Følgere 1.742

* Dontt.dk er en online platform, der leverer inspirerende, interessante og humoristiske historier. Et sted, hvor du får din daglige inspiration til at gøre dagens dont. Dontt udvælger nøje ambassadører, hvis baggrund og profession er vidt forskellige, med det formål at levere historier/inspiration fra alle typer af brancher med forskelligt fokus til følge. Dontt har bl.a. musikere, komikere, sportsudøvere, modeller, reklamefolk, adm. Direktører og iværksættere. Fælles for dem alle er, at de har haft en inspirerende eller tidstypisk historie at fortælle. Deres historie kaldes ”dagens dontt”, og det er den, der er omdrejningspunktet.

“Sociale medier? Nej, det har vi sørme ikke tid til!”

Det tager tid, men al godt kommer til den der venter.

Det tager tid, men al godt kommer til den der venter.

Spørgsmålet er, om virksomheden har råd til at lade være. Overraskende mange mindre og mellemstore virksomheder fravælger de sociale medie værktøjer i deres kommunikations- og markedsføringsværktøjskasse. Endnu flere griber dem helt forkert eller halvhjertet an. Den manglende – eller forkerte indsats – betyder virksomheden går glip af kost effektiv reklame, dialog og samarbejde. Der er mange gevinster ved brug af sociale medier, man skal bare bruge hovedet og have hjertet med.

socialemedierFotos: Getty Images

Kig op – og grib alle fordelene!

I virksomheden kan man bruge de sociale medier på mange forskellige måder og i ligeså mange sammenhænge. Formålet kan være markedsføring og salg, kundeinformation og –service, produktudvikling og idé feedback eller medarbejderrekruttering og business networking – eller lidt/meget af det hele, under hensyntagen til de specifikke sociale medievalg.

Virksomheden kan fx markedsføre sine produkter og services overfor nuværende og potentielle kunder på Facebook (B2C) og og være i dialog med samarbejdspartnere og potentielle kolleger på LinkedIn (B2B) og kommunikere bredt ud via YouTube. På de sociale medier bruger man begreber som “follower” eller “fan” for dem, man er i dialog med, fremfor fx kunde og leverandør. Det er godt, at have i mente for det ligger ligesom i ordene, at førstnævnte kræver en ekstraordinær indsats.

“Imagemæssigt har de sociale medier en kolossal betydning, uanset om virksomheden er tilstede eller ej”

Bruges de sociale medier optimalt, får du til gengæld en fantastisk mulighed for at gøre dine followers og fans til dine ambassadører. Det giver besparelser på bundlinjen, fx når virksomhedens nye medarbejdere kommer ”af sig selv”, ligesom det giver mersalg, når kunderne ”sælger” virksomhedens produkter til andre. Imagemæssigt har de sociale medier en kolossal betydning, uanset om virksomheden er tilstede eller ej. Men er man der, kan man ikke bare slukke potentielle ildebrande, man kan også arbejde bevidst netop med at styrke sit image og den vej højne virksomhedens overordnede værdi.

Er det gratis? Ja, men nej!

Alene tilstedeværelsen kræver tid, og tid er lig med penge. Men det kan også kræve egentlige økonomiske investeringer, adhoc eller løbende. Det kan fx være, når man i reklamesammenhæng ønsker en viral spredning af sit budskab og derfor får produceret en video specifikt til dette formål. Gevinsten er selvfølgelig så, at andre deler det gode budskab og det endda ganske gratis. Det giver mersalg og en bedre bundlinje. Social Media Marketing (SMM) er et begreb, der beskriver brugen af sociale medier, communities, blogs, wikis eller andre medier til marketing, salg, PR og kundeservice. Typiske sociale online medier, der bruges til Social Media Marketing er FaceBook, YouTube, Twitter, Instagram og LinkedIn. (De enkelte medier kan du læse mere om her).

“Men også internt er der gevinster i udsigt. De sociale medier kan nemlig være et effektivt værktøj og styrke den interne kommunikation”

Der er altså rigtig mange gode grunde til at virksomheden anvender sociale medier. Eksternt kan det overordnede mål være større fortjeneste, færre omkostninger og endnu mere glade kunder samt bedre image. Men også internt er der gevinster i udsigt. De sociale medier nemlig være et effektivt værktøj og styrke den interne kommunikation i virksomheden. Fx ved at gøre brug af lukkede diskussionsfora, blogs og kommentarer, wiki fx til at kommunikere, planlægge og videndele i lukket fora, eventuelt med eksterne samarbejdspartnere. Internt kunne de overordnede mål, da fx være kortere udviklingstid i projekter, hurtigere opgaveløsning samt mere effektiv udnyttelse af ressourcer og kompetencer.

Før I går i krig, så læg en strategi!

”Krig” er i overført betydning, det er ”strategi” ikke. Det er nemlig ikke klogt, at kaste sig hovedkulds ud på de sociale medier. Der skal udarbejdes en plan, der inkluderer de overordnede mål og hvordan virksomheden skal eksekvere fremadrettet for at nå dem. Hvem gør hvad, hvor gør de det, og hvornår. Der er mange muligheder, men der er ligeså mange faldgruber. Der er rigtig mange dygtige rådgivere med speciale i virksomheders brug af sociale medier (og ligeså mange selvbestaltede eksperter). Ekstern hjælp til strategien kan være en rigtig god investering. Og har virksomheden ikke ressourcerne til, at føre strategien ud i livet, kan det være en rigtig god ide, at trække på en ekstern digital media manager. Så kan I koncentrere jer om det I er bedst til.